Billede beskrivelse

Perfekt timing: Friluftsbad åbner mens termometeret syder

11. juni 2023 kl. 12.01

HJØRRING: Friluftsbadet på City Camping Hjørring åbner mandag 12. juni frem til midten af august.

Timingen er noget nær perfekt set i lyset af den sol og varme, der brager ned i øjeblikket.

Lejrchef Michael Zimmer oplyser, at poolen vil have åbent alle ugens syv dage fra klokken 10 til de sidste går - dog senest klokken 21.

Pool-gæsterne vil også snart kunne frekventere en café med burgere, nuggets, pomme frittes og slush ice - den åbner dog først i skolernes sommerferie.

Det kommer til at koste 35 kroner at benytte friluftsbadet på Idræts Allé, hvor der ikke er tilknyttet livredder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste