Skoletoiletterne for de yngste klasser på Skolecenter Hirtshals er blevet totalt moderniseret og opgraderet med en ny avanceret løsning, der har sikret børnene rene, trygge og brugervenlige faciliteter.
Livet her

Nu er eleverne glade for skoletoiletterne i Hirtshals

16. oktober 2022 kl. 10:00

Rene og trygge skoletoiletter giver bedre toiletvaner og større tilfredshed hos skoleelever. 

Det viser installation af en ny 360-graders løsning til forbedring af skoletoiletterne på Skolecenter Hirtshals i Hjørring Kommune. Løsningen er udviklet af IWI Technology med berøringsfri toiletter og armaturer fra GROHE.

Skoletoiletterne for de yngste klasser på Skolecenter Hirtshals er blevet totalt moderniseret og opgraderet med en ny avanceret løsning, der har sikret børnene rene, trygge og brugervenlige faciliteter. Det har umiddelbart haft indflydelse på børnenes brug af toiletterne og dermed deres tilfredshed, trivsel og sundhed.

- De tidligere toiletter stod foran udskiftning, idet de var nedslidte, utidssvarende og uhensigtsmæssigt indrettede bl.a. uden en ordentlig adskillelse mellem toiletterne. Det gjorde det utrygt for børnene og vanskeligt at opretholde hygiejne og renlighed. Det resulterede bl.a. i risiko for, at nogle børn undlod at gå på toilettet, når de skulle, hvilket er et kendt problem, der kan medføre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for eleverne, fortæller driftsleder Hans Ørnbøl fra Skolecenter Hirtshals.

Erfaringer fra andre skoler

I research efter en ny løsning besøgte Hans Ørnbøl bl.a. Holme Skole. Skolen har tidligere fået installeret nye avancerede skoletoiletter som led i et pilotprojekt på tre skoler i Aarhus Kommune med fokus på, hvordan skoler kan sikre høj værdi af investeringer i nye skoletoiletter.

- Den avancerede løsning på Holme Skole var imponerende både funktionelt og designmæssigt, og derfor valgte vi den til udskiftningen af de foreløbig første seks toiletter og to urinaler på Skolecenter Hirtshals. Og vi kan allerede se de positive resultater. Børnene er meget tilfredse og glade for de nye faciliteter, både for løsningerne men også for indretningen, fastslår Hans Ørnbøl.

Løsningen, som er udviklet af IWI Technology med berøringsfri toiletter og armaturer fra GROHE, er modulopbygget med integrerede adfærdsmæssige “nudges”. Og den håndfri betjening, i kombination med en indikator for, hvor længe hænderne skal vaskes, hjælper og motiverer eleverne med at opnå optimal hygiejne. At både håndvaskearmatur og skyl i toilet kan foregå berøringsfrit, reducerer smitte mellem brugere. De berøringsfrie løsninger er ikke bare optimale for hygiejnen, men er også gode for miljøet på grund af et reduceret vandforbrug. Lokal udsugning og konstant undertryk i toiletskålene minimerer desuden generende lugtgener.

Teknisk nytænkning og avanceret nudging

Walther Nyholm Hartmann har været bygherrerådgiver hos Hjørring Kommune på projektet, som han finder meget interessant. Han siger:

- Det indeholder meget teknisk nytænkning og avancerede nudgingløsninger, der medvirker til at guide børnene til en ændret adfærd med bedre toiletvaner og mere hygiejnisk brug af toiletterne. Samtidig bliver toiletterne lugtfri og nemmere at rengøre. I kommunen lagde vi desuden, i forbindelse med investeringen vægt på, at løsningen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til hygiejne i forlængelse af coronaepidemien med fokus på sensorstyret og kontaktløs betjening.

Den nye slags toiletter kan blive installeret på andre skoler i Hjørring Kommune.

- Vi overvejer at bruge tilsvarende løsninger eller dele af dem i fremtidige renoveringer af kommunens toiletter. I den forbindelse har vi præsentereret løsningen for andre skoler i kommunen bl.a. sammen med nogle børn fra Skolecenter Hirtshals. Og her gjorde det stort indtryk, at børnene var så glade for deres nye toiletter, siger Walther Nyholm Hartmann.

Annonceret indhold

Nyeste