Claus drømmer om at samle mennesker om natur, håndværk og fællesskab

HJØRRING: Midt i skoven i Tornby ligger Yxengaard, et sjældent sted, hvor naturen får lov at sænke tempoet, og hvor hænder, bål og gamle byggemetoder skaber ro og retning. Bag stedet står Claus Gajhede, der i mange år har arbejdet i krydsfeltet mellem håndværk, pædagogik og fællesskab.

I dag står Yxengaard et sted, hvor det både rummer en lang historie og et håb om en ny begyndelse. Stedet bliver brugt af besøgende, men det bliver ikke vedligeholdt. Og det kan mærkes. Derfor har Claus nu sat gang i et forsøg på at puste liv i Yxengaard igen – med faste arbejds- og oprydningsdage, hvor alle med lyst til at hjælpe kan være med.

Idéen startede med en lærling – og blev til en metode

Når Claus fortæller om begyndelsen, begynder han ikke i skoven. Han begynder i sit fag.

Som håndværker oplevede han, at noget af det mest meningsfulde var at have lærlinge med på arbejde. At give dem udfordringer, ansvar og en følelse af at høre til. Senere kom rollespil og arbejdet med unge ind i hans liv, og her lagde han mærke til noget, der siden blev bærende for Yxengaard: At mennesker, som ellers kan have svært ved at passe ind i ’kasser’, ofte fungerer overraskende godt, når de mødes i et fælles projekt – især i naturen.

– Det fungerede ikke uden de to yderpunkter, siger han og beskriver, hvordan forskellige typer – de rolige og de impulsive – netop kan have brug for hinanden for at skabe balance og dynamik.

Skolen vendt på hovedet: fra praksis til teori

På Yxengaard blev læring og trivsel i mange år koblet til noget helt konkret: at bygge, skabe og samarbejde.

I stedet for at begynde med teori og bagefter ’prøve det af’ gjorde de ofte det modsatte. De lavede arbejdet først, og bagefter satte lærere og pædagoger ord på, hvad eleverne faktisk havde lært.

En vinkel, et mål, et materiale, et træ, et bål. Biologi, matematik, fysik og samarbejde.

– Rigtig mange af de ting, vi lavede herude, praktiske ting, kunne du jo putte teori på, fortæller Claus.

Et sted med en sjælden ramme

Yxengaard ligger i fredskov under Naturstyrelsen – og det er ikke et sted, der ligner alt muligt andet.

Byggerierne og området bærer præg af mange års arbejde og mange menneskers hænder. Claus fortæller med tydelig stolthed om alt det, der er skabt herude. Og om hvordan det er bygget op gennem tid med både idé, vedholdenhed og fællesskab.

Men i dag er virkeligheden også, at stedet har brug for hænder igen.

– Det kan ikke stå et halvt år mere, uden at der bliver gjort noget. Så er der ikke noget at arbejde med, siger han.

Hvor vil Claus gerne hen?

De seneste år har Yxengaard i praksis stået uden den drift og vedligeholdelse, der skal til for at holde det levende. Der kommer folk i skoven, og området bliver brugt – men det kræver tid og kræfter at samle op, reparere og passe på det, der er bygget op.

Derfor har Claus nu inviteret til en fast, månedlig arbejds- og oprydningsdag.

– Det er et forsøg på at se, om jeg kan samle nogle folk, som vil være med til at vedligeholde og holde det her sammen, fortæller han.

Drømmen er ikke bare at ’holde det pænt’. Drømmen er, at Yxengaard igen bliver et sted, hvor mennesker mødes om noget meningsfuldt på tværs af alder og livssituation.

Han beskriver det som et sted, hvor man kan komme for at finde ro, være i naturen og være en del af et fællesskab uden at skulle præstere eller passe ind i en bestemt form.

– Naturen har en anden puls. Den er lavfrekvent – og det gør noget ved os at være herude.

På sigt ser han også muligheder i at skabe faste dage for mennesker, der har brug for et fællesskab – noget i retning af en social ’naturcafé’, hvor bål, kaffe og nærvær er rammen.

Og så har han en tydelig drøm: At Yxengaard igen kan blive et sted, hvor børn og unge, der har det svært, får en ny måde at lykkes på.

– Jeg er ikke færdig med at arbejde. Jeg vil gerne give videre, afslutter han.