Remoladen løb med Årets Sild
HIRTSHALS: Årets Sild blev uddelt i Atriumsalen hos Nordsøen Forskerpark i Hirtshals søndag 27. september klokken 11.30.
Der var inviteret ni restauranter denne gang: Restaurant Lilleheden fra Hirtshals, Hjorts Badehotel, Hotel Amerika, lokale Montra Skaga Hotel fra Hirtshals, sidste års vinder Restaurant Kronborg, Restaurant Remoladen, Restaurant Værdsat, lokale Restaurant Munch fra Tornby samt Cafe Fisk fra Tversted.
Det blev som Restaurant Remoladen, der fik førstepladsen med blomster og diplom samt en kontant præmie på 15.000 kroner.
På andenpladsen fulgte Hotel Amerika fra Hobro, mens Montra Skaga Hotel i Hirtshals sikrede sig tredjepladsen
Årets Bjesk blev også præsenteret denne dag, og det er Senior Bjesklaug Hirtshals med Henning Christensen alias Klipperen samt John Kongerslev fra Byforum Hirtshals, der har været med til at lave denne vinderbjesk.
Turistchef Laila Zielke fik samtidig præsenteret etiketten til Årets Bjesk, som er en flot illustration af den lokale kunstner Inger Mortensen.
Årets sild bliver sat i produktion hos Tenax Sild A/S og vil senere finde vej til butikkernes hylder, så alle har mulighed for at købe og smage Årets Sild for 2027, som står fantastisk godt i sin smag til Årets Bjesk fra Hirtshals.