Medejerne af bryggeriet Too Old to die young Jakob Printzlau (tv) og Jesper Larsen er nu i fuld gang på Løkken Bryghus
Mad & Drikke

Nye ejere forbereder åbning af bryghus

Bryggeriet Too Old to Die Young er i fuld gang med give Løkken Bryghus en overhaling

16. februar 2023 kl. 17:02

LØKKEN: Der er noget i gære på det gamle bryghus på Vrenstedvej i Løkken. Løkken Bryghus er ved at få en gennemgribende og tiltrængt overhaling. 

-Bryganlægget er blevet serviceret og har fået en minutiøs rengøring og lidt ekstra kærlighed, så det nu næsten er klar til at brygge nye øl, fortæller medejer Jesper Larsen. 

Han er partner i det danske mikrobryggeri Too Old To Die Young, der ved årsskiftet overtog Løkken Bryghus fra den midtjyske erhvervsmand Jørgen Lind Andersen, der efter en stormfuld tid måtte erkende, at det er meget tidskrævende at drive et bryghus. 

Too Old to Die Young har i  forvejen brygfaciliteter i Sønderborg og egen ølbar på Nørrebro i København. 

Løkken Bryghus genåbner efter en opfriskning i påsken. 

Nyt liv på bryghuset

- Vores overtagelse betyder, at Løkken Bryghus vil få nyt liv med nye folk bag både kedler og haner. Vi går en spændende tid i møde med helt nye øltyper, nye ansigter og et frisk pust på stort set alle parametre, fortæller medejer Jesper Larsen, der også inviterer interesserede til at kigge forbi bryghuset og få et glimt af ombygningen. 

Bryghuset sælger bl.a. ud af de sidste klassiske øl fra Løkken Bryghus og en del af det eksisterende sortiment fra Too Old to Die Young.   

Lige nu kan man købe restlageret af de klassiske øl fra Løkken Bryghus, og de nye bryggere har også et en del af det øvrige sortiment med til Løkken.

- Snart kommer der helt nye Løkken øl fra bryghuset, og det går for alvor løs med åbning til påske, fortæller Jesper Larsen

Det nye bryggeri præsenterer her, hvordan de nye øl fra Løkken Bryghus kommer til at se ud.

Han er sammen med to partnere om bryggeriet. De åbnede bryggeriet i Sønderborg i 2021, og det er gået så stærkt, at de nu har brug for mere kapacitet til at brygge øl. 

- Samtidig er jeg som sommerhusejer i Løkken siden 2007 kommet rigtig meget i byen, og jeg kan se mulighederne og alle de gode kræfter og initiativer, der er i gang i Løkken, fortæller Jesper Larsen.

Løkken Bryghus har cirka samme kapacitet på 80.000 -90.000 liter øl om året, som Too Old To Die Young Brewerys bryghus i Sønderborg. Øllet sælges primært til restaurationsbranchen og i specialbutikker. De er ikke på hylderne i detailhandlen.

Jesper Larsen gør klar til at starte de nye bryg op på Løkken Bryghus
Annonceret indhold

Nyeste