Makrelsæsonen er i fuld gang: Joseph fangede 40
HIRTSHALS: Makrelsæsonen er i fuld gang hos lystfiskerne på Nordvestmolen i Hirtshals lørdag den 7. september.
Man skal dog være der fra morgenstunden for at fange mange makrel, og det var der også mange, der var. Joseph fra Hjørring havde rekorden lørdag den 7. september kl. 10 med en fangst på 40 makrel på ca. tre timer.
Der var over 30 lystfiskere på den store mole ved havneindsejlingen til Hirtshals lørdag den 7. september, og der blev fanget fine makrel hele dagen.
Makrel skal fanges, når der er østenvind og høj sol, og det var der denne lørdag i Hirtshals.
Makrel må gerne fanges af lystfiskere, da den ikke er en truet art, står der i Fiskeritidende.
Der var folk fra Aalborg, Hjørring og Tyskland på molen for at fange de flotte og velsmagende fisk. Hirtshals-folkene var sejlet til havs for at dørge makrellen denne lørdag, hvor der også var stille vejr. Alt det med fisk, som god mad, passer fint ind i Hirtshals denne lørdag, hvor der også var Hook & Cook-arrangement hele dagen.