Jul 2020: Har du styr på julemenuen? 10 gode bud på julefrokost menuer ud af huset i Hjørring og omegn
Hvad glæder du dig allermest til i forbindelse med jul? Er det gaverne? Juletræet? Samværet? I december tæller både børn og voksne ned til juleaften, hvor julebordet skal dækkes så smukt, og duften af jul spredes i hjemmet. Men hvor skal denne julemad komme fra? Julemanden kommer som bekendt kun med gaver, hvorfor vi selv må sørge for julemaden, medmindre vi får den leveret udefra og sparer os selv for besværet, mens vi støtter de mange spisesteder. Hvilken julegave ville det ikke være?
I den forbindelse har vi samlet et overblik over nogle af de bedste julemenuer, man kan finde, i Hjørring og oplandsbyerne, Hirtshals, Sindal og Løkken. Mange af disse spisesteder har dog flere lækre julemenuer at vælge imellem end dem, vi har valgt at fremhæve. Du kan derfor være sikker på at finde en julemenu med alle dine livretter på menuen, hvad end du er til and eller flæskesteg, og til ethvert prisleje, så du stadig har penge på lommen til det næste år, der venter. Så læs med og forestil dig duften, af den lækreste julemad, sprede sig.
Hjørring Kro
Hjørring Kro har mere end 60 år bag sig, hvorfor flere indbyggere ser den hyggelige kro som en del af byens hjerte. Hjørring Kro holder da også fast i de gode, gamle traditioner, og derfor smager deres julemad også som var den fra mormors køkken. Se, dét er smagen af jul.
Sild, fiskefilet, grønlangkål med kogt flæsk, hamburgerryg, stegt medister, brunede kartofler, rødbeder, sennep, osteanretning eller risalamande med kirsebærsauce.
Pris pr. person: 180,-
Læs mere og bestil her.
Slagter Winther
Slagter Winther er ferm i sit fag, og læser man deres julemenu, kan man hurtigt komme til at glæde sig endnu mere til jul. Maden skal blot lunes, og så er der serveret! Mangler du en flaske rødvin eller andet, hjælper Slagter Winther også gladeligt med deres anbefalinger. Der er derfor ikke noget, der mangler på julebordet.
Marinerede sild med løg og karrysalat.
Rødspættefilet med remoulade og citron.
Leverpostej med bacon og champignon.
Ribbensteg med rødkål.
Grønkål med brunede kartofler.
Kold hjemmelavet hamburgerryg og kogt medister.
Kanelsukker, sennep og rødbeder.
Risalamande m/ kirsebærsauce.
Inklusiv mandelgave.
Pris pr. person: 119,-
Læs mere og bestil her.
Lilleheden Café & Restaurant
Lilleheden er en fiskerestaurant, der, med sin udsigt til Vesterhavet, henter sine råvarer i det nordjyske. Lilleheden kan dog meget mere end at servere fisk, hvilket deres julemenu er et oplagt eksempel på. De kan sit kram, og det kan smages.
Årets vinder-sild (gammeldags modnede) med baconristet rugbrød, løvstikkemayo, æble, røget flæskesvær og ristet løg ELLER pandestegt rødspættefilet med hjemmerørt remoulade, rugbrød og smør.
Hjemmelavet grønlangkål med hamburgerryg, stegt medister, brunede kartofler, rødbeder, sennep og kanelsukker ELLER and a la orange med kålsalat af granatæble, tranebær og julesyltede nødder med ristede kartofler og orange andeskysauce.
Risalamande og lun kirsebærsauce ELLER churros med hjemmelavet vaniljeis.
Pris pr. person: 225,-
Læs mere og bestil her.
Hjørring Golfklub
Hjørring Golfklub ligger i den nordlige udkant af Hjørring i et flot, kuperet landskab, hvor de lægger baner til alverdens golfspil - men de kan meget mere end det. Hjørring Golfklub kan også stå i et køkken, da de serverer den skønneste mad, som flere golfspillere i området allerede kan skrive under på. Og deres julemenu er ingen undtagelse.
2 slags sild med løg, kapers og karrysalat.
Æg med håndpillede rejer og mayo.
Pandestegt fiskefilet med hjemmelavet remoulade og citron.
Tartelet med høns i asparges.
Lun leverpostej med bacon og svampe.
Ribbensteg og medister med hjemmelavet rødkål.
Kål med flæsk og hamburgerryg.
Brunede kartofler.
Risalamande med kirsebærsovs.
Brød og smør.
Pris pr. person: 235,-
Læs mere og bestil her.
Bryghuset Vendia
Bryghuset Vendia har i år sammensat den mest eksklusive julemenu med den ene madoplevelse efter den anden. Denne julemenu er derfor oplagt til dig, der er særlig madinteresseret og ønsker at gå all in juleaften.
Helleflynder med kammusling, fennikel, caviar og muslingesauce.
Pighvar med hummersouffle, stegt hummer, blomkål og hummerblanquette.
Canette ”ungand” og lårkød med trøfler, beder og gastrique.
Stegt oksemørbrad i urtefars med brisler, svampe og løg i teksturer, og svampesauce.
Eksklusive gårdoste fra nær og fjern med sødt og sprødt.
Mørk chokolade med solbærrom, karamel, vanilleis med solbær og gærflage.
Pris pr. person: fra 535,-
Læs mere og bestil her.
Bistro V
Bistro V tilbyder lækker juletapas, som du selv kan sammensætte ved at vælge imellem følgende retter. Juletapas er flot anrettet på lækkert porcelæn, og lige til at stille på bordet. Der medfølger brød & smør.
Røget laks med hytteost & purløgsmayo
Bagt torsk med bacon & beder & sennepsmayo
Bresaola med trøffelcreme og artiskok
Julepate med syltede tranebær & grillet løg
Røget andebryst med salat af rødkål, grønkål & mandler
Confiteret andelår, stegte kartofler & sauce aroma (lun)
Grisemørbrad, kartoffel-trøffelpure sauce med svampe (lun)
Europæiske gårdoste med knækbrød & kompot
Mousse med appelsin, karamelknas og vanille
Brownie med vaniljecreme & bær i livets vand
Pris pr. person: fra 195,-
Læs mere og bestil her.
Løkkens Vejkro
12 km uden for Hjørring ligger Løkkens Vejkro, der i år byder på alt, hvad hjertet, eller maven, begærer. For Løkkens Vejkro er ikke nærige med julemaden, da de har sammensat en stor julemenu for få penge, der indeholder flere af dine jule-livretter.
2 slags sild med karrysalat
Fiskefilet med remoulade og citron
Æg og rejer med mayonnaise og citron
Røget laks og røget hellefisk med royal
Frikadeller med rødkål
Varm leverpostej med bacon, champignons og rødbeder
Brød og smør
Grønlangkål med brunede kartofler
Stegt medister, kogt flæsk og hamburgerryg
Risálamande med kirsebærsauce
Ost med kiks
Julekage med appelsincreme
Pris pr. person: 205,-
Læs mere og bestil her.
Hotel Strandlyst
Hotel Strandlyst har i mange år lavet julemenuer til ud af huset, og det er derfor blevet en hyggelig tradition. I julemenuen er alt pakket og klar til anretning, så du blot kan glæde dig til at sætte tænderne i en traditionsrig og stemningsfuld julemenu.
Marineret sild med karrysalat.
Stegt fiskefilet med citron og remoulade.
Æg og rejer med urtemayo og dild.
Glaseret skinke, grønlangkål, brunede kartofler, sennep og rødbeder.
Confiterede andelår med rødkålssalat.
Risalamande med kirsebærsovs.
2 slags brød og smør.
Pris pr. person: 150,-
Læs mere og bestil her.
Martin Kok
Hos Martin Kok har man gjort en dyd ud af at udvælge og sammensætte nytårsmenuen, hvorfor intet er overladt til forventningerne. I denne menu får du derfor både smagt på det søde, sure og knasende.
Marinerede sild med hjemmelavet karrysalat
Stegte sild med halve æg & tomat
Fiskefilet med remoulade & citron
Roastbeef med pickles og peberrods salat
Flæskesteg med hjemmelavet rødkål
Vendsysselsk grønlangkål med medister, flæsk og hamburgerryg
Brune kartofler, sennep & rødbeder
2 slags ost med frisk frugt & kiks
Risalamande med kirsebærsauce
Pris pr. person: 195,-
Læs mere og bestil her.
Restaurant Løkken Badehotel
Restaurant Løkken Badehotel kan snart fejre 15 års jubilæum, hvor gæsterne er valfartet til fra nær og fjern - og det er ikke for ingenting. Her sætter man en ære i at servere friske, lokale råvarer af høj kvalitet, og det sætter sit præg på dette års julemenu, der får munden til at løbe i vand.
2 slags sild m. karrysalat, fiskefilet m. remoulade, røget laks m. spinat soufflé
Grønlangkål m. sylte, hamburgerryg, medisterpølse, brunede kartofler, rødbeder, sennep & kanelsukker
Ribbensteg m. rødkål.
Ostefad fra Sønderhaven m. druer.
Risalamande m. kirsebærsauce.
Pris pr. person: 289,- inkl. brød & smør
Læs mere og bestil her.