Gæsterne strømmer til Hos Magnus og Mogges
HJØRRING: Der er fuld fart på hos Hos Magnus og Mogges, hvor sommeren for alvor har meldt sin ankomst.
Gæsterne strømmer til, der bliver sendt masser af takeaway ud ad døren, og samtidig har Hos Magnus fået et frisk pust indendørs og Mogges et nyt menukort.
Hen over få intense dage er der knoklet for at give Hos Magnus et løft ude bagved.
- Det trængte simpelthen til en opdatering, fortæller Magnus Mertz.
Arbejdet er udført på rekordtid mellem de travle åbningsdage, så restauranten kunne holde åbent som planlagt.
Samtidig er et nyt menukort hos Mogges blevet præsenteret.
Blandt nyhederne er en ny burger med masser af smag, som allerede har vist sig at være et hit blandt gæsterne.
Der er også kommet en vegetarburger, som har overrasket positivt - også blandt gæster, der normalt foretrækker kød.
Dygtige folk
Sommeren byder dog ikke kun på travlhed i restauranterne. Hos Magnus bliver også booket til blandt andet firmaarrangementer og private fester.
En vigtig del af den positive udvikling er også, at ansvaret nu er fordelt på flere skuldre.
- Det betyder virkelig meget. Når man har dygtige folk omkring sig, giver det mulighed for at udvikle forretningen og samtidig være til stede de steder, hvor der også er brug for én.
Efter nogle lange arbejdsdage med renovering er de klar til lange arbejdsdage med en masse gæster.
Magnus fortæller også, at han senere på året påtænker at give Hos Magnus et løft i gæsteområdet.