Lokale modeller går på catwalken
Så er der igen modeshow i Lendum.
Det sker d. 12 april, hvor bestyrelsen i kulturhuset lægger igen op til en dejlig kvindeaften med modeshow, hvor lokale modeller fra 30 til 70 år viser fest og hverdagstøj fra Havkyst i Hirtshals og Winga smykker fra Lendum.
Det fortæller bestyrelsen.
Foråret giver mulighed for at peppe humøret op endnu engang i form af farverige styles. Hovedfarverne er pink, grøn, blå og brun, som kommer i en masse forskellige nuancer.
- I vil igen i år se styles med blomsterprint, prikker, striber og meget mere. Selvfølgelig vil der også være styles, som er mere enkle i udtrykket. Udover tøj ser vi også en helt speciel trend, når det kommer til fodtøj. I år vil der blive præsenteret en del ballerinasko i mange forskellige stilarter, fortæller arrangørerne.
Havkyst vil præsentere tøj fra str. 34 til 58 fra Fransa, FREE/QUENT, Cream, Kaffe, Only, Liberte, Wasabi Concept, Zhenzi og Zoey.
Lene og Cecilie glæder sig til at vise alle de flotte forårsnyheder frem.
Gitte og Dorthe fra Frisør Willy har igen i år stylet modellernes hår. Janni Bang præsenterer Avivir Alovea-produkter, og Bente Prehn Nørbalk sælger glaskunst.
Denne gang lægges der ud med spisning kl. 18.30, hvor Annettes Kokkerier har lovet at diske op med hendes lækre mad.
Der vil være salg af amerikansk lotteri i løbet af aftenen med fine gevinster.