Billede beskrivelse

Westwind Løkken rykker ind i Løkkens tomme Spar-butik

Ejerne forventer at åbne den nye Westwind Løkken lige før påsken 2019

17. november 2018 kl. 07.25

LØKKEN: Knapt var Spar Løkken lukket og flyttet, før håndværkere rykkede ind og tog fat på lokalerne på Toldbodvej. Sportsbutikken Westwind Løkken, som har til huse i Søndergade, ser nemlig frem til at rykke ind i det ca. 900 kvm. store hus.

Det er ægteparret Dorthe og Per Adsersen fra Blokhus som har valgt at overtage lokalerne efter Spar. De driver flere Westwind Sportswear butikker langs den jyske vestkyst blandt andet i Løkken og Blokhus.

- Det er i år 20 år siden, vi åbnede en lille butik i Løkken på 150 kvm. Den blev snart for lille, hvorefter vi fik et større lokale på 250 kvm. her på Søndergade lige i centrum af Løkken, siger Dorthe Adsersen, som er daglig leder i butikken i Løkken.

- Nu har vi fået mulighed for at indrette en meget stor butik i lokalerne, hvor Spar lige har lukket. Her får vi 600 kvm. butik til topmoderne tøj, sko og sportstøj, samt rigtig gode parkeringsforhold, fortæller Dorthe Adsersen.

Desuden bliver der også 300 kvm. lager, så der bliver plads til alle varerne. Ejerne forventer at åbne den nye WestWind Løkken lige før påsken 2019.

- Vi glæder os allerede nu, til de mange nye muligheder det giver. Vi kommer også til at udvide vores sortiment med mange nye kendte mærker, og butikken bliver indrettet efter de nyeste kundevenlige principper, siger Dorthe Adsersen.

Alle WestWinds butikker holder åbent, hver eneste dag året rundt. Westwind Løkken er en del af kæden Westwind Sportswear. Det er en butikskæde, hvis butikker ligger på vestkysten fra Skagen til Rømø; hovedsageligt beliggende i turistområder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste