Billede beskrivelse

Viden om vine

25. juni 2017 kl. 07.36

Meny Hjørrings vinmand, Jesper Rædkjær Hejlesen, har i de seneste fire måneder haft rigtig travl med at læse og smage, samt deltage i Menys detail sommelier-kursus.

Ud over at passe sine studier, er der også fart på vinafdelingen i Meny-Hjørring, hvor kunderne elsker at få en lille vinsnak med vinmedarbejderne.

I tirsdags var Jesper til prøve og modtog efterfølgende Menys detail sommelier-diplom.

Uddannelsen er en skræddersyet uddannelse lavet i samarbejde med vinuddannelse.dk. Uddannelsen er kombineret med level 2 Award in wines & sprits (WSET) fra England.

Igennem perioden har indholdet i uddannelsen været smageteknik, vinstil, vinkvalitet, vin etik og pris, vines fremstillingsproces, klassiske druer og alternativer, produktkendskab til sød og mousserende vine, hedvine og spiritus og menu og vinsammensætning.

- I et marked, hvor man skal vinde på udvalg og service, er det dejligt, at have en kapacitet som Jesper ansat, siger købmand Henrik Svanhede.

- Vores anden vinmand Chris Møller Hald er allerede tilmeldt det næste sommerlier-kursus, siger en glad Købmand.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste