VHM: Foredragsrække om Vikinger i Vendsyssel
Torsdag den 1. marts starter Vendsyssel Historiske Museum sin nye foredragsrække, hvor temaet bliver noget så spændende som vikinger i Vendsyssel, som også lægger op til særudstillingen "Vikinger ved Verdens Ende", som åbner på museet senere på måneden.
Vikingetiden er en af de væsentligste perioder af vores historie. Dengang blev Danmark til, og perioden står som en brydningstid mellem oldtid og historisk tid. Gennem fire foredrag bliver vikingernes vilde verden udfoldet - med et nordjysk perspektiv.
I det første af fire foredrag, vil museumsinspektør Morten Larsen lave en introduktion til vikingernes verden i Vendsyssel.
Foredraget foregår på Det Gamle Rådhus, Torvet i Hjørring, torsdag d. 1. marts, kl. 19 til 20.30. Entré er 80 kroner, men hvis man køber billet til alle fire foredrag på én gang, koster det kun 250 kroner i alt.