Billede beskrivelse

Vendsyssel Fælleskor synger igen

28. september 2017 kl. 10.26

Kom og syng med i Vendsyssel Fælleskor.

Alle sangglade mennesker i Vendsyssel indbydes herved til at deltage i Vendsyssel Fælleskor. Det kræver ingen særlige forudsætninger, kun at man har lyst til at synge sammen med andre. Koret er et projektkor, der samles 2 gange årligt, hver gang med et antal øveaftener og 3-4 koncerter, fortæller arrangørerne.

Formålet med koret er at opleve glæden ved at synge og især at synge sammen med mange! Uanset om man ellers synger i et kor, eller man blot har lyst til at deltage i den korte periode, som Vendsyssel Fælleskor varer, er man meget velkommen til at være en del af fællesskabet.

Efterårets projekt hedder "Kirkeåret Rundt", og bliver et bredt udvalg af sange og salmer, som viser årets gang.

Der bliver udleveret materiale med noder, men der bliver også indsunget øvestemmer, så uanset om man læser noder eller ej, kan man lytte sig frem! Alle kan altså være med.

Har man lyst til at deltage, men er forhindret nogle af gangene, er man stadig velkommen.

Koret ledes af organist Arne Jørgen Fæø, Hirtshals Kirke, organist Rolf Ruggaard, Tversted/Uggerby kirker og organist Peter Lindhardt Toft, Bjergby/Mygdal kirker.

Organist Arne Jørgen Fæø svarer gerne på evt. spørgsmål, mail arjf@km.dk

Efterårets forløb er følgende:

Mandag d. 9.10. kl. 19 - 21.30 Prøve i Hirtshals Kirke

Onsdag d. 25.10. kl. 19 - 21.30 Prøve i Uggerby Kirke

Lørdag d. 28.10. kl. 10 - 14.30 Prøve i Hirtshals Kirke

Onsdag d. 1.11. kl. 19 - 21.30 Prøve i Bjergby Kirke

Mandag d. 6.11. kl. 19 - 21.30 Prøve i Bjergby Kirke

Mandag d. 13.11. kl. 19 - 21.30 Prøve i Hirtshals Kirke

Tirsdag d. 21.11. kl. 19 - 21.30 Prøve i Uggerby Kirke

Onsdag d. 22.11. kl. 19.30 Koncert i Uggerby Kirke

Søndag d. 26.11. kl. 10.30 Koncert/musikgudstjeneste i Bjergby Kirke

Søndag d. 26.11. kl. 15.00 Koncert i Hirtshals Kirke

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste