Billede beskrivelse

Vendsyssel Fælleskor samles til nyt projekt

02. april 2018 kl. 08.19

Alle sangglade mennesker i Vendsyssel indbydes herved til at deltage i Vendsyssel Fælleskor. Koret er et projektkor, der samles 2 gange årligt, hver gang med et antal øveaftener og 3-4 koncerter.

Formålet med koret er at opleve glæden ved at synge og især at synge sammen med mange! Uanset om man ellers synger i et kor, eller man blot har lyst til at deltage i den korte periode, som Vendsyssel Fælleskor varer, er man meget velkommen til at være en del af fællesskabet.

Der bliver udleveret materiale med noder, men der bliver også indsunget øvestemmer, så uanset om man læser noder eller ej, kan man lytte sig frem! Alle kan altså være med.

Har man lyst til at deltage, men er forhindret nogle af gangene, er man stadig velkommen.

Koret ledes af organist Arne Jørgen Fæø, Hirtshals Kirke, organist Rolf Ruggaard, Tversted/Uggerby kirker og organist Benedikte Hauge, Bjergby/Mygdal kirker.

Organist Arne Jørgen Fæø svarer gerne på evt. spørgsmål, tlf: 51 670 677 / mail: arjf@km.dk

Forårets forløb er følgende med øveaftener:

Onsdag d. 11. april kl. 19.00 - 21.30 i Hirtshals

Tirsdag d. 17. april kl. 19.00 - 21.30 i Tversted

Onsdag d. 25. april kl. 19.00 - 21.30 i Bjergby

Mandag d. 30. april kl. 19.00 - 21.30 i Tversted

Lørdag d. 5. maj kl. 11.00 - 15.30 i Hirtshals

Mandag d. 14. maj kl. 19.00 - 21.30 i Bjergby

Tirsdag d. 22. maj kl. 19 - 21.30 i Hirtshals

De afsluttende koncerter finder sted:

Onsdag d. 23. maj kl. 19.30 Koncert i Bjergby Kirke

Søndag d. 27. maj kl. 10.30 Koncert/musikgudstjeneste i Tversted Kirke

Søndag d. 27. maj kl. 15.00 Koncert i Hirtshals Kirke

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste