Stay Female - om kræft og kvindelighed
Kræftramte kan få input og inspiration til foredrag med Stay Female i Hjørring
HJØRRING: DBO Dansk Brystkræft Organisation, kreds Vendsyssel, inviterer kræftramte og tidligere kræftramte til et arrangement med Stay Female, der sætter fokus på kræft og kvindelighed.
De to kvinder Malene Hoppe og Kristine Ebbesen fra Stay Female fortæller i løbet af aftenen om, hvordan man som brystkræftramt bevarer sin kvindelighed trods mange bivirkninger.
Mødet er onsdag 9. oktober klokken 18.30 i Sundhedscenteret på Bistrupvej 3 i Hjørring.
Deltagerne kan på mødet få tips til at komme bivirkningerne i forkøbet. Og de kan få svar på, hvordan man får en dobbeltsidet rekonstruktion af bryster.
Aftenen byder desuden på tip til hudpleje, make-up og hovedbeklædninger, og giver svar på, hvordan permanent make-up kan bruges.
Arrangementet er kun for kræftramte og tidligere kræftramte. Det er gratis for deltagerne.
Det støttes af Lions Hjørring, Sct. Catharina og DBO, Dansk Brystkræft Organisation, kreds Vendsyssel.
Da der er begrænset plads og en goodybag til alle, er tilmelding nødvendig og foregår efter først til mølle princippet - dog senest 2. oktober til Merete Ejstrup ejstrupmerete3@gmail.com
Læs mere på: stayfemale.dk og Facebook Stay Female.