Spisning i kirken
Skærtorsdag 29. marts klokken 19 er der højmesse i Vrejlev kirke.
- Der er lagt op til en stemningsfuld aften, hvor vi kan nyde at kirkernes dejlige kor medvirker. Vi samles efter gudstjenesten til fællesspisning i kirkerummet, der serveres en let anretning, og vi hygger os i måltidsfællesskabet, som Jesus gjorde det med disciplene netop denne aften for næsten 2.000 år siden, lyder det fra sognepræsten.
2. påskedag - mandag den 2. april klokken 19 er der fælles musikgudstjeneste i Vrejlev kirke. Her mødes Vrejlev-borgerne med Rakkeby-Harritslev-Vejby-Sejlstrup-Jelstrup og Vrå-Em pastorater.
Korene fra alle kirkerne samles, og der bliver holdt en festlig aftengudstjeneste med efterfølgende kaffe, boller og lagkage i Poulstrup Forsamlingshus.