Sorggruppe på vej i Hirtshals
En sorggruppe er på vej til at blive oprettet i Hirtshals Sogn.
I det seneste nummer af Kirkebladet oplyser menighedsrådet, at et sådant initiativ er på vej og at alle, også folk udenfor sognet, kan deltage.
Det første møde finder sted tirsdag den 12. september kl. 16-17.30 i Hirtshals Kirkecenter, og derefter vil sorggruppen mødes hver anden tirsdag.
Sorggruppen ledes af sognepræst Aksel Toft og familieterapeut Maiken Buddig. Sidstnævnte står til rådighed for tilmelding og yderligere oplysninger.
Mere om initiativet findes på kirkens hjemmeside.