HJØRRING: Sognepræst og psykoterapeut Hanne Svensmark holder foredrag om emnet: "Når det gør ondt at være menneske."
Det foregår i Forsamlingsbygningen Østergade 9 i Hjørring torsdag 25.oktober klokken 19.
- Det bliver en aften, der handler om, hvordan livet former sig anderledes end vi troede og måske håbede på, lyder det fra arrangørerne.
Hanne Svensmark giver sit bud på spørgsmålene:
- Hvordan passer vi på os selv, hvordan passer vi på dem vi holder af? Hvad stiller vi op med de store, svære og måske forbudte følelser?
- Det bliver en aften, der handler om, hvordan vi forstår diagnoser, om at se hinanden som de hele mennesker vi er, der er så meget mere end de etiketter, der puttes på os.
Hanne Svensmark vil introducere den narrative tænkning, og give eksempler på, hvordan den måde at forstå os selv og hinanden på kan fremme forståelsen.
- Vi vil komme til at tale om åndehuller, og hvordan vi kan være positivt sammen uden at gemme det, der svært, i en skuffe.
Der bliver rig lejlighed til debat.
Foredraget er offentligt og alle er velkomne.
SIND Hjørring inviterer til foredrag
Når det gør ondt at være menneske
20. oktober 2018 kl. 06.27