Sidste chance for en plads ved siden af dommeren
Borgere i Hjørring kommune kan søge om at blive lægdommere - men det skal ske inden månedens udgang
HJØRRING: Frem til og med 31. januar kan man ansøge om at blive lægdommer. Det kan blandt andet ske elektronisk på Hjørring Kommunes hjemmeside.
Lægdommere bliver som et borgerligt ombud udtaget for 4 år ad gangen. Det vil sige, at man med nogle få undtagelser er forpligtet til at virke som domsmand eller nævning, hvis man bliver udtaget. Næste udtagelse til grundlisten finder sted i foråret 2019, for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2023.
Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere. Lægdommere virker i nogle straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere.
- Udtagelsen sker på den måde, at et særligt udvalg i hver kommune - grundlisteudvalget - vælger et antal borgere, som udvalget anser for at være egnede til at fungere som nævninge eller domsmænd. De valgte bliver optaget på en såkaldt grundliste. I Hjørring Kommune sendes grundlisterne til Præsidenten for Vestre Landsret. Ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisterne, udtager landsretterne et antal personer til at virke som domsmænd og som nævninge. Ved udtagelse til grundlisterne er det grundlisteudvalgets opgave at sikre sig, at de udtagne personer er egnede til at virke som lægdommere, og at de udtagne personer udgør et alsidigt og repræsentativt udsnit af kommunens befolkning, oplyses det på hjemmesiden.
Herudover stilles følgende krav til de personer, der udtages til grundlisten:
* Skal være fyldt 18 år, være dansk statsborger og beherske det danske sprog.
* Skal have ren straffeattest og valgret til Folketinget.
* Må ikke fylde 80 år i den periode, hvor grundlisten gælder.
* Skal være bosiddende i Hjørring Kommune.
* Må ikke have en åndelig eller legemlig svaghed, der gør, at man er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter.
* Det er landsrettens præsident, der afgør, om de til nævninge- og domsmandslisterne udtagne personer opfylder betingelserne.
Udelukkede fra at være nævning og domsmand er: Ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte ved centraladministrationen (statens ministerier og styrelser), domstolene, anklagemyndigheden, overøvrigheden, politiet og fængselsvæsenet samt gejstlige ved folkekirken eller andet anerkendt trossamfund.
Fakta om hvervet som lægdommer
Hvis du bliver udpeget, vil du i gennemsnit blive indkaldt til at dømme i retssager fire gange om året.
En retssag tager normalt en dag, men der kan være sager, som varer flere dage eller uger.
Du bliver indkaldt med minimum tre dages varsel, hvis du bliver udpeget som domsmand i en retssag, og minimum med en uges varsel, hvis du skal være nævning i en sag.
Du bliver aflønnet med 1.100 kr. pr. dag, du møder i retten.
Som lægdommer vil du have mødepligt. Den type mødepligt kalder man for borgerligt ombud. Det betyder, at du skal have en særlig og tungtvejende grund for ikke at møde op, hvis du er indkaldt som lægdommer i en retssag. Det betyder også, at din arbejdsgiver skal give dig fri til at møde i retten, hvis du bliver indkaldt som lægdommer.