Fra venstre forpagter Rune Thomsen, formand for ejendomsudvalget Hans Andersen, direktør Peder Kjeldgaard, ENV og logens kasserer Søren Larsen. Privatfoto
Livet her

Så er spiret på plads i Svanelunden

Tag og tårn på bygningen i Svanelunden har gennemgået en omfattende renovering - nu er projektet nået i mål

15. september 2019 kl. 07:59
Fra venstre forpagter Rune Thomsen, formand for ejendomsudvalget Hans Andersen, direktør Peder Kjeldgaard, ENV og logens kasserer Søren Larsen. Privatfoto
Spiret kranes på plads.
Bygningen huser restaurant og loge.
Kronen på værket.

HJØRRING: Den ikoniske bygning i Svanelunden har nu fået nyt tag, nyt tårn og nyt spir.

ENV Fonden har gjort projektet økonomisk muligt.

- Nord Energi har via vores såkaldte ENV-”Fond” støttet renoveringen af den gamle pavillon i Svanelunden, fortæller direktør Peder Kjeldgaard.

- Pavillonen trængte til en gennemgribende renovering, og dette ville vi gerne støtte, da pavillonen er én af Hjørrings markante bygninger, og vi tror, at alle hjørringensere ville begræde, hvis bygningen forsvandt.

ENV-”Fonden” har støttet med et beløb, der dækker renoveringen af tagkonstruktionen.

I førte omgang bliver det utætte tag på vestsiden udskiftet, og siden er tårnet og spiret blevet fornyet.

Bygningen ejes af Logen Sct. Olai. Og her glæder man sig over det færdige resultat.

- Bygningen er ikonisk - den er et af byens få vartegn, og tårnet med svanen som spir er med til at fremhæve bygningen, siger kasserer Knud Mørk Jensen fra logens ejendomsudvalg.

- Og vi har fået lavet en helt ny svane til spir.

Bygningen er fra 1888, og med den seneste renovering har logen forlænget bygningens levetid med mange flere gode år.

Næste projekt er i støbeskeen, nemlig en ombygning af den eksisterende terrasse. Et projekt som logen søger fondsmidler til.

- Terrassen skal rages helt ned og genopbygges på ny med støbt sokkel og fast bund. Hermed vil restauranten kunne udnytte terrassen bedre. Vores håb var, at vi får så mange midler, at vi kan lave en form for orangeri.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu