Riberhus klar med ostehaps
Gode smagsoplevelser og afslappet hygge mødes, når Riberhus’ ostevogn torsdag 7. december lægger vejen forbi Hjørring på juletur.
Her kan gæsterne både forkæle smagsløgene med Riberhus’ spændende udvalg og få en snak med ostemagerne, der går til deres håndværk med stor passion. Ostevognen står ved Meny fra 14 til 19.
Ostevognen vil være placeret i hyggelige omgivelser, hvor gæsterne kan tage plads på havemøbler eller i hængesofaer. Her vil ostemagerne uddele gratis smagsprøver til gæsterne og fortælle om de forskellige Riberhus-oste.
- Riberhus’ ostemagere brænder for det gode håndværk. Og de brænder for at skabe den kvalitet, der tager tid. Det kan smages i ostene, der er lavet med tålmodighed og passion. Nu tager Riberhus’ ostemænd ud i det ganske land for at dele deres begejstring for ost med danskerne. Og det er en glæde, vi er sikre på smitter, når danskerne sætter tænderne i vores oste, siger Camilla Blicher Simonsen, der er kategoridirektør for ost hos Arla.
De danske forbrugere har for vane at købe de oste, de allerede kender. Når hverdagen er travl, begraves eventyrlysten i rutinerne. Derfor ønsker Riberhus at vække danskernes nysgerrighed med et spændende udvalg af kvalitetsoste.
- Vi vil gerne inspirere danskerne til at udfordre deres vaner og smagsløg ved at prøve nogle nye oste, de ikke har smagt før. Målet er at give danskerne en god oplevelse, samtidig med at de bliver nysgerrige på nye smagsoplevelser.