Restaurant Culinariet - et nyt spisested
Nyt godt spisested i Hirtshals.
Ejendommen blev købt af familien Bodin 15. juni 2017 med planer om at starte en ny helårsrestaurant i fiskerbyen Hirtshals.
- Vores mål og vision, er at skabe en anderledes kulinarisk oplevelse, hvor vi benytter sæsonens friske råvarer og ivaretager dens smag for at fremvise top madkultur i en kombination af uformel og hyggelig atmosfære på et rimeligt prisniveau, fortæller Jeanett
En dejlig lille restaurant med plads til ca. 40 gæster indendørs. Udenfor har vi en lækker gårdshave samt servering mod Hjørringgade der fører mod stranden og centrum.
Ved specielle anledninger, kan vores lille og unikke vinstue med middelhavs-inspireret interiør, benyttes.
Det hele startede med, at familien Bodins to døtre tog fra Norge til Danmark for at studere. Det udviklede sig så siden hen til, at også forældrene fulgte med efter et par år og slog sig ned i moderens hjemby Hirtshals. Det har så medført, at de fire familiemedlemmer overtog ejendommen og har efter en god sommersæson ikke fortrudt forløbet.
Ved dagens besøg kl. 10.00, var det Jeanett, der samtidig varetager et job som teamleder i Color Line, der åbnede porten og bød velkommen, selvom restauranten først åbner kl. 12.00. Hun fortalte lidt om familiens roller i familieforetagenet, hvor datteren Elizabeth sammen med Christina står for køkken, indkøb og fordeler opgaverne, medens forældrene Rita og Carl Sverre (direktør), som egentlig er efterlønsmodtagere, begge giver en hånd med.
Kigger man på spisekortet, må man sige, at det er yderst rimelige priser, man bliver præsenteret for.
Selve restauranten virker rigtig hyggelig med lokal kunst på væggene, og der er udgang til en dejlig gårdhave, hvor man lige for tiden er ved at installere terrassevarmere.