Billede beskrivelse

Også i sne og slud rykker Nord Energi ud

10. marts 2023 kl. 10.43

Der var nok en del, der benyttede muligheden for at blive inden døre og logge på computeren for at arbejde hjemmefra 6.-7. marts, mens snestormen rasede over Vendsyssel.

Ikke alle har dog den mulighed. I stedet må de uanset vejr, vind og klokkeslæt rykke ud og løse en akut opgave, når det drejer sig om kritisk infrastruktur såsom elnettet.

Det fortæller Nord Energi i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

Sådan er vilkårene for de montører og elektrikere, der indgår i Nord Energi Nets vagtordning. 

Natten til tirsdag var der således brug for assistance i forbindelse med et overgravet 10 kV kabel. Et sted langt ude på landet, hvor sneploven ikke havde været forbi, og hvor sneen lå tykt.

Billede beskrivelse

Opgaven viste sig at være af større karakter, og den vagthavende elektriker måtte hidkalde to kolleger, som smed alt, de havde i hænderne for at køre ud til stedet. 

Her opsatte de et telt og tilbragte hele natten på at udbedre skaden, mens sneen væltede ned, og stormen rasede. Og gjorde dermed deres for at sikre, at forsyningssikkerheden i Danmark fortsat er en af de allerbedste i verden.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste