Billede beskrivelse

Odden Møllesø genopstår

12. september 2017 kl. 09.41

Arbejdet med genskabelsen af Odden Møllesø ved Herregården Odden skrider godt frem.

Søen forsvandt ved dræning omkring år 1900. Den genskabte sø kommer til at virke som regnvandsbassin for landsbyen Mygdal, hvor kloakeringsarbejdet nu er afsluttet. Regnvand og overfladevand kan fremover ledes ud til søen i stedet for at måtte pumpes til Hirtshals.

Omkring søen anlægges en sti, der forbinder sig med det kommende skovområde, som for fire år siden blev plantet på et areal skænket til Odden af en fond.

Med fondsstøtte til køb af jord, forundersøgelser og detailprojektering af søen har Odden bidraget med i alt 650.000 kroner. Anlægsarbejdet udføres af Hjørring Vand og Vennelyst entreprenørforretning.

Selve gravearbejdet ventes færdigt i løbet af efteråret. Odden glæder sigt til indvielse af arealet til foråret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste