Billede beskrivelse

Ny formand for handelsstand i Hirtshals

Dorthe Schaltz, B & B by the Sea står fra i dag i spidsen for Hirtshals Handel og Erhverv

01. marts 2019 kl. 11.18

HIRTSHALS: Hirtshals Handel og Erhverv har i dag fredag fået ny formand, idet bestyrelsen på et konstituerende valgte Dorthe Schaltz til at afløse Jørgen Jensen.

Dorthe Schaltz har siddet i bestyrelsen i det seneste år og hun har i de seneste år været i front for de nye ildsjæle blandt forretningsdrivende, som har været med til at skabe ny vitalitet i handelstanden.

Hun overtog for to og et halvt år siden vandrerhjemmet i Hirtshals sammen med veninden Rikke Vandsted, og de efter et nyt koncept har de siden drevet B & B by the Sea i de tidligere vandrerhjemsbygninger.

Med den nye post får Dorthe Schaltz meget mere at se til, men allerede før generalforsamlingen tidligere i denne uge blev der lagt op til, at opgaverne i HHE skal bredes ud på flere hænder.

Derfor var oprettelsen af et aktivitetsudvalg under bestyrelsen også på dagsordenen på fredagens medlemsmøde, hvor den nye formand og den øvrige konstituerede bestyrelse blev præsenteret.

- Der er nye folk i bestyrelsen og nye tider. Vi skal se ind i en ny fremtid, men fremtiden er også lige her og nu. Vi skal stadig bygge på det store engagement og samarbejde, der kendetegner HHE, sagde Dorthe Schaltz og fortsatte:

- Dagsordenen til morgenmøderne køres meget stramt på grund af de mange punkter vi skal igennem, men jeg håber der kan blive tid til at sparre mere med medlemmerne på de møder uden at de går op i snak. Fællesskab og sammenhold - det er nøgleordene.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste