Ny angriber til Vendsyssel FF
Mikkel Agger tilbage i Hjørring igen
KOMMUNEN: Vendsyssel FF har indgået aftale med angriberen Mikkel Agger.
Mikkel Agger kommer til Vendsyssel FF fra Viborg FF, og der er indgået en kontrakt med ham, der rækker frem til sommeren 2023.
- Mikkel passer rigtig godt ind i det, vi gerne vil.
- Han er god i presspillet og bevægelig. Offensivt har vi ledt efter en angriber, som har angriber-genet, er en dygtig afslutter og er god til at lave både de nemme og de lidt svære mål. Samtidig kan han løbe dybt på modstanderen bagkæde og gå ind i sammenspillet mellem de andre. Her har vi synes, at Mikkels profil passer rigtig godt ind. Vi har haft kigget ham længe, og vi er rigtig glade for, det er lykkes, cheftræner Lasse Stensgaard.
For Mikkel Agger kom skiftet lidt ud af det blå.
- Det var ikke en del af planen, men da Vendsyssel meldte sig på banen, og efter et par gode snakke med Lasse Stensgaard synes jeg, det var sindssygt spændende, og noget jeg godt kunne tænke mig at være en del af.
- Det er super dejligt at være tilbage. Vendsyssel FF er et helt andet sted, end da jeg var her sidst, da det hed FC Hjørring. En klub med noget større ambitioner og et helt andet setup. Jeg glæder mig bare helt vildt til at komme i gang, Mikkel Agger.
Mikkel Agger havde hjemmebane på Nord Energi Arena sæsonen 2021/2013
Her spillede han otte kampe og scorede tre mål.
Siden har han repræsenteret Esbjerg fB, AC Horsens, Thisted FC, Sarpsborg 08 (Norge) samt Viborg FF.
I den netop overståede sæson spillede han 29 kampe, hvor det blev til seks mål og fem assists. Agger får nummer 9 i Vendsyssel FF.