November-marked i menighedshus
Indtægterne bliver sendt som julegave til Dan-Mission´s projekter
HORNE: Aktivitetsklubbens novembermarked finder i år sted 21. november klokken 14 i Menighedshuset ved Horne Præstegård, Tornbyvej.
Indtægterne bliver sendt som julegave til Dan-Mission´s projekter.
Der kan købes forskellige håndarbejder, f.eks. huer, vanter, sokker, puder og dejlige trøjer samt andre juleting.
Der vil blive amerikansk lotteri, og man kan købe kaffe og æbleskiver.