HJØRRING: Hundene fra Paw Patrol kommer forbi A-Z fredag 10.8 fra KL.11-13. Her vil de hilse på børnene, ligesom der er mulighed for at få taget et sejt "levende" billede sammen med Chase eller Marshall.
Hvis man har en eller flere Paw Patrol fans derhjemme vil de få muligheden for at hilse på de populære figurer og få et foto-shoot sammen med yndlingsfiguren, hvor der bliver optaget en lille gif-film. Børnene (eller deres forældre) modtager filmen på telefonen med det samme - og det er ganske gratis. En gif-film er en sjov lille animeret film, som giver børnene et levende minde fra oplevelsen.
Der bliver også mulighed for at deltage i en skattejagt og vinde flotte Paw Patrol præmier. Skattejagten er at finde i A-Z i hele perioden fra den 6. til den 31. august. I forområdet findes en kupon, som skal udfyldes med fem bogstaver, der er gemt rundt omkring i A-Z. Når kodeordet er gættet, afleveres kuponen igen og der trækkes en vinder hver mandag i hele skattejagt-perioden. Præmierne er blandt andet Paw Patrol dvd’er og bamser og legetøj.
Mød figurerne fra Paw Patrol
Karaktererne fra tegneserie kommer til A-Z
25. juli 2018 kl. 12.42