Metropol brænder også for Hjørring
- Da temaet for kulturnatten på fredag 2. juni blev fastsat valgte vi at booke Brandmand Sam med det samme, så der også var noget for de helt mindste børn, fortæller marketing manager i Metropol ShoppingCenter Jane Melgaard Olesen.
- Vi kan ikke så godt have ild indenfor, så derfor måtte vi have et show i stedet for.
Det samme gælder danseshowet med Art of Dance, som man kan opleve klokken 19.30 inde i centret.
- Fra klokken 16 vil der være masser af liv udenfor på vores torv. Her kommer børnenes rekordbog forbi, så hvis man har en rekord, man gerne vil have med i bogen eller man bare vil se andres sjove rekorder, kan man kigge forbi fra kl. 16-18.
Herefter vil der være musik med Nord for Harken og Ole Gas Band.
- Vi har også sørget for, at vores kunder ikke kommer til at sulte, for udover alt det lækre mad, vores madsteder sælger inde, så vil Kvickly stå ude på torvet og sælge hjemmelavede hotdogs. Og så skal vi jo ikke glemme, at butikkerne også har masser af lækre varer på hylderne, både til en selv i form af blandt andet tøj, sko, smykker, tasker men også til ens bolig og fritid. Der er mange nyheder lige nu, siger Jane Melgaard Olesen, der lige tilføjer, at butikkerne har åbent helt til kl. 23 og man kan læse programmet for aftenen her i avisen og på www.metropolshopping.dk