Fra Forårsmessen i 2017. Det er tradition, at Havfruerne står for messens cafeteria. Arkivfoto
Livet her

Lions Løkken er begyndt at tænke på forårsmesse

Forberedelserne er så småt gået i gang

23. november 2018 kl. 08:52

LØKKEN: Lions Club Løkken er godt i gang med det nye clubår. Årets bestyrelse er sammensat således: Præsident: Per Bundgaard. Past præsident: Erik Kjærsgaard. Sekretær: Thomas Fisker. Kasserer: Leo Christoffersen. Klubmester: Lars Dyg Sørensen. Bestyrelsesmedlem: Anders Jensen.

Lions Club Løkken fortæller, at hovedaktivitet i år bliver planlægning og afholdelse af Forårsmessen i Løkkenhallen den 13. og 14. april 2019.

- Det er en stor aktivitet, som bliver afholdt hvert andet år. Der kommer typisk mellem 5.000 og 6.000 besøgende. Vi håber at rigtig mange erhvervsdrivende vil reservere en stand, så vi kan få en fyldt Løkken hal og en spændende messe, til gavn for både standlejere og gæster, fortæller præsident Per Bundgaard.

Reservation og yderligere oplysninger om messen kan allerede nu fås hos Tom Hertel eller Erik Kjærsgaard.

Hele overskuddet fra messen uddeles til humanitære og kulturelle formål, hovedsageligt i nærområdet, men også internationalt.

Annonceret indhold

Nyeste