Billede beskrivelse

Lions klar til Kvinde-motion

16. september 2017 kl. 07.06

Søndag 1. oktober 2017 er der igen kvinde-motion til fordel for DBO, De Brystopererede i Hjørring.

Motionsløbet byder på gang, stavgang eller løb, og det foregår fra Spejderhytten, Skrænten 32 i Hjørring. Starter går klokken 11.

- Vi varmer op fra klokken 10,45 og tilmelding foregår på dagen fra klokken 9,30 i spejderhytten, oplyser Susanne Thomsen fra Lions.

Ruterne er på henholdsvis 4 km, 6 km og 10 km (kun for løbere), og de går gennem det naturskønne efterårsklædte Hjørring Bjerge.

- Og er vi heldige måske også i solskin. Der er vanddepoter ude på ruten, hvis nogen skulle blive tørstige. Det gælder ikke om at komme først, vi tager ikke tid, men håber alle vil nyde turen og hinandens selskab, vi har præmier, der er skænket af byens forretninger, og de udtrækkes på tilmeldingsblanketten.

Efter løbet er der mulighed for at slappe af og hygge med hjemmebag og kaffe.

Prisen vil være 60 kroner for voksne, unge op til 18 år 30 kroner, og børn under 15 år er gratis.

- Alt overskud går ubeskåret til De Brystopererede I Hjørring, og de har virkelig brug for pengene til deres daglige virke.

- Husk, at en ud af ni kvinder får brystkræft, og vi kender sikkert alle nogen, der er eller har været ramt. Så mød op og få lidt motion og støt samtidig det gode formål, lyder opfordringen fra arrangørerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste