Billede beskrivelse

Kvinder i fælles bøn

28. februar 2018 kl. 09.03

Fredag 2. marts står kvinder i 170 lande i verden sammen i bøn.

Også i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing fra 14.30 - 17.

Temaet i år er: "Gud så, at det var godt!"

Indsamlingen i Danmark i 2017 blev til kr. 93.560, som blandt andet gik til en luftvarmer til for tidligt fødte i Moskva, en såkaldt WarmAir der letter operationer for, for tidligt fødte.

Desuden blev der samlet ind til et projekt der hedder "LYS TIL BØRN", i Armenien.

Hvert år får Litauen, Ukraine og Malawi 5 % af det indsamlede beløb.

I år bliver der samlet ind til Frelsens Hærs arbejde på Grønland i Nuuk. Her forsøger man at møde nogle af de mange sociale og menneskelige behov i et samfund, der er stærkt præget af arbejdsløshed, misbrug, selvmord og hjemløshed.

Derudover bliver der også indsamlet til skolepiger i Indien, et projekt igennem KFUK.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste