Billede beskrivelse

Kræftens Bekæmpelse samler ind i Hirtshals

31. marts 2018 kl. 08.32

Søndag den 8. april går tusindvis af danskere igen på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. De penge, som danskerne giver til landsindsamlingen, går bl.a. til kræftforskning. Der er ingen tvivl om, at forskning er dyrt, men set i forhold til hvor mange mennesker der kan hjælpes, er det alle pengene værd.

Pengene fra Kræftens Bekæmpelses første landsindsamling i 1986 gjorde det muligt at starte en af verdens største befolkningsundersøgelser, "Kost, kræft og helbred". Netop den undersøgelse ligger til grund for meget af den viden, Kræftens Bekæmpelse har i dag, om hvordan 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges.

De der har tid og lyst til at bruge 2 - 3 timer på at samle ind, kan melde dig som indsamler til et distrikt i Hirtshals gl. kommune. Det kan ske via Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: https://www.cancer.dk/indsamling/bliv-indsamler/, eller på telefon 35 25 75 03.

Pengene, der komme ind til årets landsindsamling, bliver blandt andet brugt til den fremtidige forskning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste