Konsulbesøg i Vendsyssel

19. september 2017 kl. 12.48
Opdateret kl. 16.07

Den nye norske ambassadør Aud Kolberg og alle de norske konsuler fra Danmark, Færøerne og Grønland har besøgt Vendsyssel.

Aud Kolberg tiltræder 9. oktober 2017.

Advokat Birte Dyrberg, der er norsk konsul for Vendsyssel, var vært på konsulatet i Hjørring.

Borgmester Arne Boelt havde inviteret ambassadøren og konsulerne til frokost på rådhuset og fortalte her levende om samarbejdet mellem Norge og Hjørring Kommune. Der var stor spørgelyst, idet samarbejdet mellem Norge og Vendsyssel er omfattende, og Norge er nærmeste nabo til Vendsyssel - kun 80 km fra hinanden.

Det blev sagt med et smil, at det jo var hurtigere at komme mellem Norge og Vendsyssel end til København.

Herefter viste 1. viceborgmester Henrik Jørgensen, der også er formand for Vendsyssel Teater, rundt på det nye teater.

Ambassadøren og konsulerne var så heldige, at de kunne få lov til at se lidt af prøverne til Hamlet.

Da det jo er det første nye teater i provinsen i Danmark i 100 år og teateret er meget avanceret i sin opbygning, var der mange spørgsmål til Henrik Jørgensen og direktør Lars Sennels.

Dagen efter ledte byrådsmedlem Svenning Christensen en rundtur til Lønstrup og Rubjerg Knude. Hanne og Malthe Holst bød indenfor på Vrejlev Kloster til frokost og fortalte om Vrejlev Kloster og Ingstrup Mejeri.

Den norske ambassadør og de norske konsuler fra Danmark, Færøerne og Grønland fik et godt indtryk af Vendsyssel, da selv vejret var med dem.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste