Ingredienser til julefrokosten
Julefrokosten står for døren, og nu har du igen mulighed for at få købt ind til den i Den Gamle Købmandsbutik på Vendsyssel Historiske Museum, og få en god snak med købmændene. På hylderne finder du bl.a. ost, spegepølse, abrikoser, svesker, rosiner og meget meget mere. Også bjesken til frokostbordet kan klares her. Der er åben tirsdag til fredag og søndag i uge 50 fra kl. 11 til 15, så kom ind og duft og få en snak om erstatningskaffe, hjemmelavet bagværk og dengang hvor alt gik lidt mere roligt, i den hyggelige og autentiske butik fra 1950’erne, lyder det fra VHM.