Hed sommer med fødderne i vand på Vellingshøjcentret

Ugerne har budt på akut koldskålsdag, Dana Cup og kaninagility

08. august 2019 kl. 06.20

HJØRRING: Borgerne på Vellingshøjcenteret i Hjørring har haft en hed sommer med gode oplevelser.

- Der har været mange stunder, hvor vi har siddet på terrassen og spist frokost. Vi har haft akut koldskålsdag på grund af varmen, fortæller centerleder Anette Hastrup og Lis Bisgaard Nielsen fra centeret.

- Når det er så varmt, så hjælper det altså at få sine fødder i et lille fodbad i haven. Og der må pjaskes og sprøjtes med vand.

Borgerne har også nydt drinks fra den rullende bar.

- Vi har fået har fået formiddagsdrinks og lidt salt i form af chips. Og der blev både serveret limonade, drinks, baileys og en lille skarp.

Dana Cup er tæt på centeret, og der blev spillet mange kampe på SHIs baner.

- Her vi har gode venner, så vi fik både kaffe og kage. Da vi kom ud på banerne, var der sodavand og pølser. Vi havde mange frivillige, som kom og kørte os på banerne. Turen endte med, vi gik i vores kolonihavehus og spiste is. Mange af vores frivillige kommer forbi, når de har en stund – så nyder vi is og kolde drikke og en gåtur, tilføjer Anette Hasatrup.

- I uge 31 kom en af vores frivillige forbi med sine to børnebørn. Pigerne stillede op med kaninagility.

Olivia har to kaniner, som er fantastiske til at springe. Der var hele seks forhindringer på banen, og især Viggo var god til at springe højt. Der var også mulighed for at kæle for kaninerne. Og så fik tilskuere og kaninejere en snak om, hvordan Olivia var kommet i gang med sin hobby. Snakken gik også på, om man selv havde haft kanin som barn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste