Guld & Rod på nye hænder

25. december 2017 kl. 15.21

Per Harboe overtager Guld & Rod Hjørring som franchisetager 2. januar 2018.

Per Harboe er 52 år og fra Brovst. Og han har indgående kendskab til butikken, idet han har været ansat siden slog Guld og Rod slog dørene op første dag i Hjørring.

- Jeg har været med siden dag et i butikken, og så fik jeg blod på tanden og ville gerne overtage den, fortæller Per Harboe.

- Jeg er 52 år og har ikke prøvet at være selvstændig. Nu vil jeg gøre det - det er nu eller aldrig. Det har altid været min drøm at blive selvstændig. Jeg har været med til at udvikle forretningen i Hjørring fra dag ét, og jeg tror, at der er et stort udviklingspotentiale. Folk interesserer sig meget for genbrug, retro og antik. Og jeg har stor erfaring på området.

For Per Harboe er service et nøgleord - en kompetence, han har taget med sig fra mange år i restaurationsbranchen.

Guld og Rod er et stort retor- og brugtmarked, hvor private betaler for at leje en stand til deres brugte effekter.

Salget af de brugte ting klarer Guld og Rod, og 15 procent af salget går til butikken, mens resten sendes direkte til stand-lejerne.

Direktør Jesper Petersen oplyser, at Guld & Rod for nylig har åbnet op for franchise-aftaler.

- Vi er glade og lidt stolte over at det er en tidligere medarbejder der bliver den første franchise tager, tilføjer han.

- Da vi startede vores første Guld & Rod butik, var det i Aalborg i juni 2015. Vi har været så heldige, at vi har kunnet starte fem butikker op med udlejning af stande for en billig penge, hvor vi sælger ud af de ting som folk indleverer. Dermed får danskerne lidt ekstra penge på lommen for ting, de slet ikke vidste, havde en værdi.

- Guld & Rod Hjørring bliver den første af forhåbentlig mange butikker, som starter via franchise. Vi har hele tiden haft et mål om at nå 10 butikker i Danmark, og med åbningen af franchise, hvor ejerskabet lægges ud til andre erhvervsdrivende, mener vi, at dette mål er endnu tættere på.

Jesper Petersen er glad for, at Per Harboe blev ny ejer i Hjørring.

- Per har god flair for service og jeg er ikke et sekund i tvivl om at han vil gøre mange stand-holdere tilfredse.

- Vi skal for en god ordens skyld oplyse, at salget ikke drejer sig om de andre Guld & Rod afdelinger, som ligger i Aalborg, Viborg, Ringkøbing og Esbjerg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste