Genindvielse af konfirmandbygning i Lendum

25. september 2017 kl. 09.15
Opdateret kl. 09.25

Søndag den 24. blev konfirmandbygningen fra 1980 i Lendum Præstegård genindviet.

Indvielsen blev holdt i forbindelse med høstgudstjenesten, og det var Formand for Menighedsrådet i Lendum. Leif Christensen, det holdt en tale inden snoren kunne klippes til de nye lokaliteter. - Det er med stor glæde, at vi i dag kan præsentere resultatet af ombygning af lokalerne her på Lendum Præstegård, startede Leif Christensen sin tale til de mange fremmødte.

Menighedsrådet tanker havde i et par år kredset om, at få bygningen renoveret da den trængte til fornyelse.

- Vi har nu fået flotte lyse lokaler, der opfylder tidens krav, og jeg vil gerne takke Hjørring Nordre Provsti, for deres velvillighed og økonomiske støtte til renoveringen, sagde Leif Christensen. - også stor tak til arkitektfirmaet, de mange håndværkere og frivillige, som har arbejdet for at nå det flotte resultat, fortsatte Leif Christensen.

Med håbet om at ombygningen må være til gavn for Lendum Sogn og Menighedsråd de næste mange år erklærede Leif Christensen, konfirmandbygningen i Lendum for genindviet. Konfirmandholdet klippede derefter snoren, og gæsterne kunne træde indenfor og bese de nye flotte lokaler.

Efter indvielsen var der frokost og som traditionen byder det, blev der efter frokosten afholdt auktion over gaver doneret af menigheden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste