Fuld rulle i Bindslev
Preben G. Jensen som er præsident for Puch klubben i Bindslev, der arrangerer knallerttræffet, kunne fortælle at der var et rekord stort antal deltagere i år.
I år var der besøg af knallert klubben ’Fuld Rulle’ fra Bollebygda, der var mødt talstærkt op, og der var også flere gengangere fra Norge.
Den store opbakning fra byen, fra Tannisbugthallen og idrætsforeningen, og ikke mindst fra de mange frivillige, betyder også meget for, at det hele kan lade sig gøre, fortalte Preben G. Jensen, der også kunne glæde sig over at vejret skiftede, så solen skinnede hele lørdagen.
Ved fællesturen lørdag, kørte knap 100 deltagere en ti kilometer lang rute til Tolne Skovpavillon, og tilbage igen, hvilket fortæller meget om viljen til at holde liv i de gamle knallerter.
Stumpemarkedet er derfor også en vigtig del af træffet, her kan man måske finde lige de dele man mangler for at puste liv i de gamle maskiner igen.
Lørdag var der dagen igennem være forskellige konkurrencer, og begge dage var der live musik og fest, hvor barpersonalet i det gamle telt, sørgede for at ingen tørstede i midsommervarmen.