Fritsen var i orden til julefrokosten
Frisører mødtes på Hjørring Kro til julefrokost - også med faglige indspark
HJØRRING: ”Bund - eller resten i håret!”
Om denne klassiske oneliner fra diverse druk-gilder også blev hørt ved det lokale frisørlaugs julefrokost forleden vides ikke - men et faktum er det i hvert fald, at medlemmerne af det lokale frisørlaug netop har været til julefrokost på Hjørring Kro.
På grund af for få tilmeldte har man ellers undladt at holde julefrokosten i nogle år, men nu er interessen der igen.
Frokosten er for både medlemmer og salonernes personale, og de fik også lidt inspiration, da der var besøg fra en frisør fra Urban Klip i Aalborg.