Billede beskrivelse

Fra Tårs til Mount Everest

05. november 2017 kl. 16.34

Husker du bjergbestigeren fra Tårs, der tidligere på året var på nippet til at nå toppen af Mount Everest?

Han hedder Nikolaj Niebuhr, og han besøger Hjørring Bibliotek onsdag 8. november klokken 19 for at fortælle om sit liv som ukuelig fighter.

Intet har kunnet holde ham fra at føre det særdeles aktive liv, han ønsker. Ikke dommen om som 8-årig at skulle sidde i kørestol med en lam højre side. Ikke en alvorlig eksplosionsulykke, der efterlod ham forbrændt og i koma.

Til dette foredrag bliver ulemper vendt til fordele, og tilhørerne kommer til at opleve en ung mands beretning om, hvordan man tackler selv de værste og sværeste udfordringer, ser ud over egne grænser og aldrig giver op. Billetter skal købes på biblioteket eller på www.billetten.dk. Entré: 50 kr.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste