Fra guld til vandhaner
om oftest dyrker vi det pæne og det elitære, for det er det, vi gerne vil se.
Det vil Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring lave en smule om på.
Søndag åbnede udstillingen "Detektor - skrot, skrammel og skattefund", hvor museet viser, hvad især amatører finder i jorden, når de er ude med deres metaldetektorer.
Når høsten er i hus, går detektorfolket i gang med at finkæmme markerne, og de kommer steder, hvor de etablerede museer aldrig kommer, fordi deres udgravninger er tilrettalagt på forhånd.
De etablerede museer er dybt taknemlige for de bidrag, som de privat bidrager med, selv om det koster en hulens masse mandetimer i administration af rapporteringe om eventuelle fund, som kan være Danefæ, og derfor skal meldes til Nationalmuseet.
Den nye udstilling på Vendsyssel Historiske Museum fylder ikke meget, men der er ganske mange genstade.
- Ideen med udstillingen er at vise, hvad detektorfolket går og laver, og hvor vigtigt det er, for de finder genstande, som vi aldrig ville kunne finde, for vi kommer ikke de steder, siger arkæolog Morten Larsen fra Vendsyssel Historiske Museum.
For at sætte de mange fund ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, har museet valgt også at tage de mindre fund med, så der er sodavandsdåser og mange mønter med også.
- Det behøves ikke at glimte for at være guld, for hvert fund fortæller en historie, siger arkæologen meget overbevisende.