HJØRRING: HIs årgang 2010 var i weekenden til SparNord Cup hos Dall-Ferslev IF ved Svenstrup. Her blev forårssæsonens første stævne spillet.
Der var to hold med, og de fik hver seks gode kampe i flot forårsvejr og på græs, der var lidt grønnere end hjemme i Hjørring.
Træningen fra de foregående måneder blev testet af , og det er altid ekstra spændende at møde hold, man ikke ikke normalt krydser klinger med - heriblandt “fint besøg" fra AGF.
Der var god gejst og stemning, og der blev sat godt ind på “fællesskabskontoen".
Eftermiddagen blev sluttet hyggeligt af med god forplejning i form af pølsebrød og muffins fra betænksomme forældre.
Første stævne med lækkert grønt græs
HI’s årgang 2010 fik masser af kampe i flot forårsvejr
24. april 2018 kl. 10.57