Fisker uden om Brexit-problemer og opfører ny bygning til flere ansatte
HIRTSHALS: Hirtshals-firmaet Iceberg Seafood, der leverer fisk og skaldyr til markeder over hele verden, er ved at bygge en 410m2 stor bygning til kontoradministration på hjørnet ved Niels Juelsvej og Villemosvej.
- Der er for lidt plads i Havnegade, og derfor bygger vi nyt fremtidssikret administrations-bygning, som med tiden kan rumme flere ansatte, siger Jesper Lauritzen, der er direktør i firmaet.
- Fiskeriet af rejer ved Grønland går rigtig godt, og fremtiden for os ser godt ud. Der hvor vi fisker bliver der ingen problemer med Brexit. Vi regner med at kunne flytte ind i det nye byggeri til april i 2021, og det glæder vi os til, tilføjer han.