Fest for ny facaden
Forsamlingsbygningen i Østergade 9 i Hjørring tog onsdag forskud på Frivillighedens Dag, da man slog dagen sammen med fejringen af renovering af facaden på den gamle bygning fra 1882, som oprindeligt blev opført som afholdshotel
Forsamlingsbygningens forening havde arrangeret en større event i forbindelse med fejringen af den flotte facade, som er blevet lavet i løbet af sommeren. Festligheden skete med musik af Bagterp Hornblæsere udenfor bygningen, og en lykønskning og tale af borgmester Arne Boelt.
Foreningens kasserer Kjeld Christensen håber, at rigtigt mange også fremover vil benytte de flotte og hyggelige lokaler, som frem til 2013 blev drevet af det kommunale Dagcenter.
Alle pensionister er altid velkomne til hyggeligt samvær på alle hverdage mellem klokken 9 og 14, og Kjeld Christensen understreger, at foreningens priser absolut er pensionist venlige.