Fernisering på galleri

29. april 2017 kl. 06.32

Galleri Tornby i Tversted har fernisering søndag 7. maj kl. 13, hvor der er farverig billedkunst af Ira Ivanova fra Trondheim i Norge samt billedkunst med spændende kvindeformer af Margrethe Christensen. Begge kunstnere deltager i ferniseringen.

Allerede kl. 11 åbnes dørene.

Ira Ivanova kommer fra Bulgarien, men har sammen med sin mand boet så mange år i Norge, at norsk er blevet deres andet modersmål. Ira har bl.a. udstillet på det anerkendte Galleri Ramfjord i Oslo, og kom til Galleri Tornby i 2016.

Margrethe Christensen har debut på Galleri Tornby, og dette er hendes første fernisering på galleriet ved Tversted.

Der vil også være skulpturer og malerier af kendte og nye kunstnere, der er kommet til galleriet i 2017. Udstillingen kan opleves til og med den 28. maj.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste