Hjørring Badminton Klub er i weekenden 20. og 21. januar vært for en stor U15 eliteturnering - Spar Nord Cup. Privatfoto
Elitespillere klar til kamp
Hjørring Badminton Klub er i weekenden 20. og 21. januar vært for en stor U15 eliteturnering - Spar Nord Cup.
Der er tilmeldt 48 piger og 48 drenge, og spillerne kommer fra hele Danmark.
Der spilles i de fem forskellige kategorier herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixdouble.
De indledende kampe begynder i hallen på Idræts Alle 149 lørdag morgen klokken 8, og der spilles frem til lørdag aften klokken cirka 21:30.
Søndag spilles semifinalerne fra klokken 9, og klokken 12 spilles finalerne.
- Så der bliver helt sikkert gang i den i hallen når de 211 kampe skal spilles, lyder det fra Tina Svendsen, Hjørring Badminton Klub