Der var gris andre steder end i køledisken
Gurli Gris gæstede centertorvet i Metropol ved Kvickly
HJØRRING: ”Jeg hedder Gurli Gris. Her er min lillebror Gustav. Og det her er Mor Gris. Og her har vi Far Gris”.
Sådan lyder introen, når de yngste sætter sig tilrette foran fladskærmen for at se Gurli Gris - en figur, der er så populær, at den sågar har fået sin egen forlystelsespark i England.
Søndag kunne man dog komme helt tæt på Gurli - og hendes lillebror-gris Gustav - ved en seance i Metropol.
Mange kiggede forbi - og der var mulighed for at få taget billeder sammen med grisebasserne bagefter.