De spredte lys i mørket

19. september 2017 kl. 07.22
Opdateret kl. 16.07

En gruppe pædagogstuderende ved UCN i Hjørring satte fokus på ensomhed med et fakkeloptog i Hjørring.

55 deltagere tog imod opfordringen til at gå med og sprede lys i mørket.

Initiativet skulle være med til at oplyse samt åbne for dialog og forståelse, og arrangementet blev gennemført i samarbejde med de lokale tilbud Ventilen og Værket samt en præst og en psykolog.

De studerende bag fakkeloptoget var Martin Terkelsen, Nicoline Pedersen, Stella Jensen, Christian Mikkelsen og Cathrine Madsen.

- I 2014 viste en undersøgelse om børns og unges helbred, lavet af Vidensrådet for forebyggelse i samarbejde med Trygfonden og Lægeforeningen, at omkring 15-18 procent piger og drenge føler sig ensomme, oplyser Nicoline Pedersen på vegne af gruppen.

Frederikke Kunø Tarp fra VU holdt tale i forbindelse med arrangementet og efter fakkeloptoget var der ildshow udført af "Rødder og Vinger".

Deltagerne blev trakteret med sponsoreret kaffe, kage og chips.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste