Billede beskrivelse

Bilist endte i rabatten i Løkken - 23-årig var spiritus- og narkopåvirket

07. juli 2021 kl. 10.49

Ved midnatstid søndag kørte en 23-årig bilist i rabatten ved et vejkryds på Baunen i Løkken.

En beredskabspatrulje blev hurtigt dirigeret til stedet, hvor man kunne konstatere, at bilisten ikke havde lidt alvorlig skade i forbindelse med uheldet. Køretøjet led dog materielle skader.

Nordjyllands Politi skriver i sin døgnrapport, at bilisten blev bedt om at tage en alkometertest, da der var mistanke om påvirket kørsel.

”En test, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var klart over den lovlige grænse på 0,5 promille. En narkometertest blev derefter udført, som ligeledes gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen. Betjentene ransagede derfor bilen og visiterede bilisten, da man havde mistanke til besiddelse af ulovlig narkotika. I forbindelse med ransagningen konfiskerede politiet en mindre mængde skunk samt en halv-røget joint samt udstyr, der anvendes til at rulle hashjoints. Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel, narkopåvirket kørsel samt besiddelse af ulovlig narkotika, hvorefter man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen, lyder det fra ordensmagten.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste